Lidt historie om Bøgeskov Havn

Beretninger fra Bøgeskovens gamle skippere fortæller, at de første sten til en bølgebryder blev lagt i året 1833. Dengang var der ikke så få både hjemmehørende, da der var en ret livlig trafik til København med landbrugsprodukter og stykgods retur. Med dårligt vejr måtte bådene ofte sejle til Køge for at komme i læ. Skipperne blev enige om, at hver båd skulle levere et bestemt antal sten hvert år, indtil der var dannet en bølgebryder, som kunne beskytte bådene mod stormvejr. På et tidspunkt blev de uenige, da det ikke var alle, der havde lige store fordele. Bryderen var dog nået op til havets overflade og ydede en del beskyttelse mod pålandsvinden.

I 1904 led fiskere og skippere et ret stort tab af redskaber og både. Derefter blev sagen taget op igen. På et møde samlede fiskere og skippere 1000 kr. ind, hvorefter man søgte hjælp fra Holtug og Magleby sogn samt amtet. De viste dog ingen større interesse, men gav dog 100 kr. Amtet tog slet ikke sagen op. I årene frem lavede man så kapsejlads og folkefest. Det gav efterhånden godt 4000 kr. Med dem og værdien af den gamle bryder, søgte man nu staten om 10.000 kr. Men ansøgningen kunne først komme på næste års budget. Vi er nu nået frem til år 1916. En entrprenør A. Andersen tilbød at udføre arbejdet for 14.900 kr., mod at fiskerne og skipperne selv skaffede tømmeret og flinteknolde. Tømmeret leverede Gjorslev billigt og fiskerne påtog sig at levere flinteknolde til en pris af 1 kr. pr. 500 kg. Entreprenøren sørgede for søsten. Arbejdet sluttede med et underskud på 1.200 kr., som blev klaret med et lån i St. Heddinge Sparekasse.

Det har været på tale flere gange at få bølgebryderen landfast, og i 1971 blev der lavet tegninger, sendt ansøgninger til stat, amt og kommune og snakket med Gjorslev og strandfredningen og alt gik i orden. I foråret 1972 startede byggeriet og om sommeren var bølgebryderen blevet landfast. Der var bygget en lossekaj og uddybet, og der blev holdt indvielse.

Bådene skulle stadig ligge for svaj i bassinet. Men det viste sig, at srømforholdene gjorde, at bådene lå og stødte sammen. Så i 1973 byggede fiskerne selv en mole mod vest. Det stoppede strømmen. I de næste 3 år fortsatte fiskerne med at lave broer. Det gør, at der i dag ligger en lille hyggelig havn på et af Danmarks smukke steder. Og en god nødhavn for sejl- og motorbåde, inden de skal på den sommetider hårde, men også flotte tur rundt om Stevns.